Nordic Green Energy – Industrivej, 1,25 MW BESS-park
1 af 3 leverancer til kunden
På Industrivej, 7700 Thisted har Fanwave været med til at bygge den største af de tre Nordic Green Energy-parker i denne leverance.
Her er etableret 10 stk. Chint BESS á 125 kW / 261 kWh, hvilket giver en samlet installation på 1,25 MW batterieffekt og 2,610 MWh batterikapacitet.
Mere end 2,6 MWh bygget til systemydelser
Anlægget er etableret som en dedikeret BESS-investering, hvor batteriernes hurtige reguleringsevne skal udnyttes aktivt på energimarkedet.
Via EMS og aggregator kan de ti batterier styres som én samlet regulerbar enhed. Afhængigt af prækvalifikation og den konkrete markedsopsætning kan kapaciteten anvendes til blandt andet FCR – Frequency Containment Reserve, aFRR – automatic Frequency Restoration Reserve og mFRR – manual Frequency Restoration Reserve.
Det er netop denne type multi-market drift, der adskiller et professionelt BESS-anlæg fra et batteri, der alene anvendes til almindelig energilagring: anlægget skal kunne måles, styres, aktiveres og dokumenteres efter energimarkedets tekniske krav.
Fanwaves arbejde
Som på de øvrige parker har Fanwave stået for den omfattende fysiske etablering: grave- og entreprenørarbejde, fundamenter, kabelveje, forsyningskabler, levering og montage af samtlige ti Chint BESS-enheder samt opsætning og klargøring af tavler og øvrig teknisk infrastruktur.
Projektet er gennemført som underleverance til Nordic Sun Danmark, med Theodor Christiansen på den autorisationskrævende elinstallation.
Resultatet
10 × Chint BESS · 1,25 MW · 2,610 MWh
Et industrielt batterianlæg, hvor mere end 2,6 MWh lagring er etableret specifikt til fleksibilitet, frekvensregulering og systemydelsesmarkederne.
For alle tre parker gælder, at adgang til FCR, aFRR, mFRR og øvrige markeder afhænger af blandt andet teknisk prækvalifikation, netforhold, aggregator/BSP, markedsvilkår og den valgte driftsstrategi. Indtjening fra systemydelser er derfor ikke garanteret.