FANWAVE / AMPERE-UDLEJNING

Ampere-udlejning

Har du ledig el-kapacitet på din ejendom, har du et aktiv, du måske ikke ved du har. Vi installerer et BESS-anlæg, bruger kapaciteten til at balancere elnettet, og du modtager 10% af overskuddet hvert kvartal i 12 år. Helt uden investering.

Kort fortalt

Du har måske et aktiv, du ikke ved du har.

Da din ejendom blev tilsluttet elnettet, fik den en kapacitet målt i ampere. De færreste bruger den fuldt ud, og forskellen ligger stille hen.

Vi installerer et batterianlæg og bruger den ledige del til at balancere elnettet. Du betaler ikke for anlægget, driften eller godkendelserne, og anlægget dimensioneres efter dit forbrug, så det aldrig går ud over din egen drift.

Er du i tvivl? Så regner vi på det med dig Gratis gennemgang, uden forpligtelser
Et typisk eksempel
DIN TILSLUTNING 180 A DIT FORBRUG 40 A LEDIG KAPACITET 140 A

Sådan finder du dit eget tal

Find din tilslutning

Står på elregningen eller i måleren. Typisk 63, 125 eller 180 A.

Se dit højeste træk

Det kraftigste forbrug hen over året. Sjældent tæt på det, tilslutningen tillader.

Forskellen er din

Det, der er tilbage, kan sættes i arbejde. Er du i tvivl, finder vi tallet for dig.

DERFOR AMPERE-UDLEJNING

Tre tal, du skal kende.

DIN ANDEL 10%

af netto overskuddet, udbetalt automatisk hvert kvartal.

DIN INVESTERING 0 kr.

Vi betaler installation, drift og alle myndighedsgodkendelser.

LEJEKONTRAKT 12 år

Langsigtet sikkerhed og stabilitet. Aftalen følger ejendommen.

SÅDAN FOREGÅR DET

Fra gennemgang til udbetaling.

  1. 01

    Vi kigger på din ejendom

    Gratis og uforpligtende gennemgang af din ledige ampere-kapacitet. Vi ser på din nettilslutning, dit forbrug og pladsen på grunden, og regner potentialet igennem sammen med dig.

  2. 02

    Vi laver en aftale

    Kontrakten underskrives, en lejeaftale med 12 års løbetid. Aftalen følger ejendommen, så sælger du undervejs, overtager køberen den, og din indtægt er sikret i hele perioden.

  3. 03

    Vi installerer anlægget

    Fanwave klarer alt: myndighedsgodkendelser, montering og løbende drift. Vores egne montører og graveentreprenører står for hele installationen, uden at forstyrre din daglige brug af ejendommen.

  4. 04

    Du modtager betaling

    Kvartalsvis udbetaling af din andel, helt automatisk. 10% af netto overskuddet lander hos dig hvert kvartal i hele aftalens løbetid, uden at du skal løfte en finger.

BESS-batteri set forfra
FORVENTET AFKAST

Ét batteri. Eller tre.

Konceptet skalerer 1:1, hvert ekstra batteri giver det samme forventede afkast.

Eksempel pr. batteri-enhed (180 A) 1 batteri 2 batterier 3 batterier
Forventet systemindtægt pr. år* 216.000 kr. 432.000 kr. 648.000 kr.
Din andel, 10% af netto* 21.600 kr./år 43.200 kr./år 64.800 kr./år
Kvartalsvis udbetaling* ≈ 5.400 kr. ≈ 10.800 kr. ≈ 16.200 kr.
Din investering 0 kr. Du betaler ingenting

* Alle tal er estimater baseret på historiske markedsdata og tekniske beregninger. Intet afkast er garanteret. Faktiske indtægter afhænger af markedsforhold, regulering og driftsforhold. Fanwave ApS påtager sig intet ansvar for afvigelser fra angivne estimater. Dette materiale udgør ikke et juridisk bindende tilbud.

UDEN BESVÆR

En proces gjort enkel.

Det hele starter med et besøg. Vi kigger på din ejendom, gennemgår hvor mange ampere din tilslutning har ledig, og regner efter hvad kapaciteten kan tjene. Så kender du dit potentiale, gratis og uforpligtende. Herfra klarer vi resten, og der er meget, du slet ikke skal tænke på:

  • Omkostningerne

  • Godkendelserne

  • Din hverdag

  • Ved salg

  • Adgangen

RELEVANT FOR
ERHVERVSEJENDOMME LANDBRUG BOLIGSELSKABER INDUSTRI KOMMUNER & INSTITUTIONER
Fanwave projekt
Fanwave projekt
Fanwave projekt
Det tekniske

Det plejer folk at spørge om.

Det er en stor beslutning at stille plads til rådighed i tolv år. Her er svarene på det, de fleste tænker på først.

+45 51 93 11 10

En enkelt enhed fylder cirka som en stor container og står på et støbt fundament udenfor, året rundt. Den skal kunne nås med lastbil ved levering og service, og der skal være friareal omkring til køling. Vi finder placeringen sammen med dig i gennemgangen, så den ikke er i vejen for din daglige drift.

Et batterianlæg har ingen bevægelige dele ud over køleventilatorerne, og de kører kun, når anlægget arbejder. Lydniveauet ligger på niveau med udedelen på en varmepumpe. Skal anlægget stå tæt på boliger, tager vi højde for det i placeringen og gennemgår kravene med dig på forhånd.

Anlægget er indkapslet, overvåges døgnet rundt og lukker selv ned ved unormale forhold. Placeringen og afstanden til bygninger følger de gældende krav, og myndighedsgodkendelsen er en del af det, vi håndterer. Vi gennemgår det med dig og med kommunen, inden noget sættes op.

Anlægget bruger kun den kapacitet, du har til overs. Vi måler på dit faktiske forbrug først og dimensionerer derefter, så din egen drift altid har fortrinsret. Udvider du senere, taler vi om det, og anlægget tilpasses.

Aftalen følger ejendommen. Sælger du undervejs, overtager køberen aftalen på uændrede vilkår, og din indtægt er sikret frem til overdragelsen. For en køber er det sjældent en ulempe, fordi ejendommen kommer med en fast indtægt.

Det er et rimeligt spørgsmål at stille, og svaret står i lejekontrakten. Den fastlægger, hvem der ejer anlægget, hvem der har ansvaret for at fjerne det, og hvordan arealet skal se ud bagefter. Vi gennemgår punktet med dig, inden du skriver under, så du ved præcis, hvad der gælder.

Ingenting. Fanwave betaler anlægget, installationen, myndighedsgodkendelserne og driften i hele perioden. Du stiller pladsen og den ledige kapacitet til rådighed, og du modtager din andel kvartalsvist. Der er ingen investering og ingen løbende omkostninger for dig.

De bygger på historiske markedsdata og tekniske beregninger, men frekvensmarkedet svinger, og intet afkast er garanteret. Vi viser tallene, fordi de giver et realistisk billede af størrelsesordenen, ikke som et løfte. I gennemgangen regner vi på netop din ejendom og fortæller åbent, hvad usikkerheden består i.