Fanwave
JAS Invest 1 MW BESS integreret med eksisterende 1,2 MWp solcelleanlæg
Alle cases

JAS Invest 1 MW BESS integreret med eksisterende 1,2 MWp solcelleanlæg

Midtjylland, Ølgod 8 BESS-batterier 1.200 kWp sol

Et større projekt hvor alle mand og kompetencer skal i spil

Hos Jacob der har JAS Invest på Tinghøjvej 10 i Ølgod har Fanwave etableret en større energiløsning med 8 stk. Chint BESS á 125 kW / 261 kWh. Det svarer til samlet 1 MW batterieffekt og 2,088 MWh batterikapacitet.

Nyt BESS koblet på eksisterende solanlæg fra 2012

Landbruget havde allerede et stort solcelleanlæg på omkring 1,2 MWp, hvor alle solceller var etableret tilbage i 2012 og fortsat var eksisterende på bygningerne.

I stedet for at udskifte solcelleanlægget er det nye BESS-anlæg koblet sammen med den eksisterende produktion. Det gør det muligt at optimere samspillet mellem solproduktionen, ejendommens energiforbrug og batteriernes kapacitet.

Via intelligent styring og aggregator kan anlægget arbejde med spot-arbitrage og på sigt relevante balance- og systemydelser, når de nødvendige tekniske og markedsmæssige krav er opfyldt.

Fanwaves arbejde

Fanwave har stået for den omfattende praktiske etablering, herunder entreprenør- og gravearbejde, fundamenter, kabelveje, levering, placering og montage af alle otte BESS-enheder.

Der er desuden etableret dræn rundt om samtlige batterier, og en væsentlig del af projektet har været opførelsen af en stor ny hovedtavle i eget teknikskur samt den tekniske sammenkobling mellem batterierne, tavleanlægget og det eksisterende solcelleanlæg.

Resultatet

8 × Chint BESS · 1 MW effekt · 2,088 MWh batterikapacitet · ca. 1,2 MWp eksisterende sol fra 2012

Et godt eksempel på, hvordan et ældre, eksisterende solcelleanlæg kan opgraderes med moderne batterilagring og intelligent energistyring uden at udskifte selve solcelleproduktionen.

Den konkrete økonomiske gevinst fra energioptimering, arbitrage og systemydelser afhænger blandt andet af produktion, forbrug, markedspriser, netforhold, aggregator, prækvalifikation og driftsstrategi og er derfor ikke garanteret.